Flæskeklannere i Danmark
Flæskeklannere har i årevis plaget danske minkavlere. Dels fordi klannerne sidder i foderet få minutter efter, det er lagt på buret. Dernæst fordi klannerne findes i hobetal i de skjulte gemmer mellem burene, samt bag mærkerne over burene. Men værst – når de borer sig ind i træværket for at lægge æg.
Det er ikke fordi flæskeklanneren hører under træødelæggende insekter – eller borebiller. Men når de borer sig ind i træværket, så er det klart, at det giver nogle konsekvenser i form af svækket træværk med tiden – hvilket logisk nok vil være fatalt økonomisk.
Specielt da forsikringen ikke vil dække dette, da klanneren IKKE er et træødelæggende insekt – men blot en ådselsæder. Det betyder derfor, at vores behanding foregår for egen regning – med mindre man er rigtig gode venner med sit forsikringsselskab.
Der er ikke noget nyt i dette. Men indtil videre har mange avlere søgt den rigtige behandling – til den rigtige pris.
Desværre har mange minkavlere blot fået forkerte oplysninger fra skadedyrsfirmaer, der har tilbudt behandlingen som bekæmpelse af træødelæggende insekter. Det er lodret forkert – og dermed en helt gal og vanvittig pris.
Behandling mod flæskeklannere på minkfarme er en omfattende behandling, hvis man ikke har de rigtige maskiner. Vi har derfor investeret i nogle store møller, der kan blæse midlet ud, så det i en 45 graders vinkel blæses opad og via sprøjtestøvet trænger ind i alle revner og sprækker mellem tagpladerne, konsollerne mellem burene og i samlingerne på træet.
Det er ikke nok at udlægge dette med en håndsprøjte, da det derved kommer ud i dråbeform.
Maskinen spalter kapslerne i atomerne, således præparatet udlægges i en tåge – men fortsat dråbeform så minkene ikke trækker det i lungerne
Selve præparatet har en levetid på ca. 3 måneder. Det betyder, at vi kan bryde livscyklussen på klannerne, således man selv efter 1-2 år vil se et minimum af klannerne.
Man skal dog påregne 2 behandlinger allerede det første år – hvorefter man blot sætter ind, når problemet igen begynder at vise efter nogle år.
Vi venter normalt til midt i maj, inden vi starter op, da vi ikke vil stresse tæverne mens hvalpene er helt små. Inden vi kommer skal man køre “catten” igennem gangene og få renset halm ud. Ellers skal der ikke forberedes noget.
Mink og hvalpe kan sagtens være der under behandling. De tager ikke skade af midlet. Men lopper, fluer og klannere bekæmpes ved behandling.
Der er ikke noget at være nervøs for. Præparatet kan ikke skade mink eller hvalpe, da der er tale om mikrokapsler. Vi har brugt dette i mange år mod fluer – og også klannere.
Man kan sprøjte direkte ned i redekassen ovenpå 1 dage gamle hvalpe og tæve – uden der sker noget som helst. Faktisk er det lykkedes os en gang at testbehandle 40 bure med småhvalpe. Disse 40 bure var de eneste, der på farmen IKKE havde maveproblemer. Dette var inden påbegyndt tågebehandling.
Derfor henviser vi til avlere, der har fået behandlet af os flere gange, som De kan rådføre Dem hos.
Inden vi tager maskinerne ud af bilen, vil disse blive desinficeret af hensyn til smittefare af bla. plasmotose.
MEN – vi blander ikke maskinerne fra nordjyske farme med landets øvrige farme. Dette er der også taget højde for.
Grundig rådgivning og fast pris
Chrisal Skadedyrsservice er de eneste på markedet, der kan udføre denne type behandling uden at det går udover hvalpene eller minkene.
Inden vi går i gang, kommer vi forbi og forklarer grundigt omkring behandlingen, giver en fast pris.
Det tager cirka en dags tid at behandle farmen – afhængig af størrelse. Men efter endt behandling vil man straks se resultatet – også på lang sigt.
Som minkavler har man lov til at være skeptisk. Det er Jeres levebrød! Det respekterer vi. Derfor har vi en række af Jeres kollegaer, der har fået udført denne form for behandling, som I kan kontakte og rådføre Jer med.
Ring til os og få nogle referencer og priser.