Stor gedehams – bo fjernes

Gedehams ( hvepse )

Gedehams og hvepse – bekæmpelse

Gedehams – eller rettere hvepsebo ! Så er det igen tid til at være opmærksom og efterse udhæng, legehuse og redskabsskure om der skulle være et gedehamsebo.  I modsætning til sidste år, hvor foråret og sommeren var lidt la la, så bør det ikke have den store indflydelse på antallet af gedehams, kæmpe hvepse samt hvepsebo, der bygger bo til sommeren i år.  En mild vinter betyder derimod at antallet af gedehams bør være det samme eller måske flere end normalt.  Den eneste forskel på alm. hvepse & gedehams ( kæmpe hveps ) er, at stor gedehams i Danmark bygger hvepsebo senere end normalt.  Når vi skriver normalt, så er det fordi, at vi allerede i begyndelsen af maj fjerner de første bo, der her har en størrelse på en lille håndbold.

I år ser det ud til at følge normen, hvor gedehams bygger bo.  Dog så vi allerede i begyndelsen af foråret de første gedehams sværme omkring – typisk droner.  Men når nattefrosten forsvinder, har det derfor ingen indvirkning på den videre udvikling.

Stor gedehams – vær på forkant ( danmarks største sommerinsektplage ) !

Kæmpe hvepse / gedehams hører til blandt vore hyppigste opgaver – efter myrer & alm. hvepse.  Selvom vi altid gør opmærksom på, hvor farligt det kan være at fjerne et hvepsebo selv, så er der ingen regel uden undtagelse.  Hvis man sørger for jævnligt at kigge udhæng, legehuse og udtrækskanaler efter, så kan man med held stoppe og dermed bekæmpe et hvepsebo allerede i opstartsfasen, hvor der ikke er så mange hvepse i boet.  Som nævnt ovenfor er der altid steder hvor hvepse har yndesteder.  Generelt findes indflyvningshullet fra gedehams som oftest altid på en sydlig eller vestlig side.

Kæmpe hveps / stor gedehams bygger højt…

Stor gedehams / kæmpe hvepse bygger ofte bo i gavlspidser – enten inde eller ude.  Derudover sidder de fleste hvepsebo skjult bag udhængsbrædder, hvor hvepsene flyver op imellem.  Næsten altid indenfor et par centimeter.  Så når folk kontakter os for hjælp til at få fjernet hvepsebo, så er mere end halvdelen af vore opgaver med gedehams, hvor boet er placeret i udhænget på terrassen.

Altså –

…hold derfor jævnligt øje der, hvis man observerer usædvanlig meget hvepseaktivitet, når man sidder på terrassen.

Stor gedehams – lidt biologi…

Stor gedehams, der både kaldes kæmpe hveps og svensk skovhveps har som alle de øvrige arter advarselsfarver enten gul/sort eller orange/sort.  Et hvepsebo opbygges af tyggede træfibre. Alm. hvepse kan ligeledes bygge bo under jorden af stængler o.lign.  Dette gælder dog ikke stor gedehams, hvor boet består af op til hundrede arbejdere. Boet starter ved at en gedehams dronning overvintrer og tager sig af det første kuld, hvorefter de sterile arbejderhunner tager sig boet og cellerne.

Kan man selv fjerne et bo med store gedehamse ?

Ja, det kan man sagtens… MEN MEN MEN… Det hel afhænger af flere aspekter og problemstillinger.

  1. Flyver de store gedehams ind – evt. bag udhæng ?
  2. Er der tale om et frithængende hvepsebo ?
  3. Er der tale om et stort hvepsebo med heftig aktivitet ?
  4. Bor gedehamsene i jorden ?
  5. Har du allergi for gedehams stik og bistik ?
  6. Har du prøvet at fjerne en bo før ?
  7. Tør du ?

Svar:

1a)

Allerede her skal man spørge sig selv, om det er det hele værd, hvis man ikke kan se hvepseboet.  Een ting er, at man kan se, hvor de flyver ind/ud – og dermed forsøge at sprøjte noget gift ind i indflyvningshullet.  Men så snart hvepsene registrerer, at nogen nærmer sig boet – så rykker “tæskeholdet” ud. Det er lige præcis her at de største dramaer udspiller sig.  Selvom man er fokuseret 100% på hvepsene omkring indflyvningshullet, så har man ikke øjne i nakken og kan derfor ikke holde styr på arbejderhvepsene, der er på vej tilbage til hvepseboet !

Gå ikke i panik…

Dette får de fleste til at gå i panik.  Da hvepse reagerer på kropstemperatur og adrenalin, så ved de nu hvor der skal angribes.  Når man så bliver stukket første gang, vil det derfor blive afløst af yderligere panik.  Vær opmærksom på at selvom man kan se, hvor gedehamsene flyver ind, så er det ikke ensbetydende med at hvepseboet også er placeret netop der.  Således kan det være spildt arbejde at sprøjte gift ind i adgangsvejen, hvis boet sidder en ½ meter derfra.

2a)

Et frithængende hvepsebo er oftest det letteste at fjerne.  Men alene synet af et hvepsebo, hvor man kan se gedehamse flyve frem og tilbage, får de fleste til at opgive planen, inden man overhovedet er kommet i gang.  Har man mod på at fjerne et frithængende hvepsebo, så bør man vente til om aftenen, hvor hvepseboet er nogenlunde roligt, og man kan nærme sig det.  Den rette påklædning – dvs. al bar hud tildækkes – en plasticpose og en god portion kampgejst, så kan man med held sætte posen omkring hvepseboet og skære det ned.  Det er ikke nogen god idé at slå hvepseboet i stykket eller rykke det ned, da de ellers blot vil fortsætte med at bygge boet, hvor det lander.

3a)

Har man planer om at bekæmpe et hvepsebo selv i høj eller sensommeren, så må vi nok sige, at dette kun bør gøres af folk, der har prøvet det før.  Der kan være +500 hvepse i et hvepsebo i højsæsonen.  Således vil der alene udenfor boet konstant være 40-50 hvepse, hvilket gør det næsten umuligt at komme tæt på.  Dog er der i hvepsebo med stor gedehams noget færre.  Har man det rette udstyr bør det ikke være noget problem.  Men mange gange kan det ikke svare sig at investere i dragt og gift – målt i forhold til at få det fjernet af en prof.

4a)

Et hvepsebo i jorden er blandt vore favoritter ! Dermed ikke sagt, at det behøver at være ligeså let for utrænede.  Fordelen er at man kan arbejde i en god højde, og man har mulighed for at hælde noget ned i boet.  Så hvis man komme til det om aftenen ( uden at træde på jorden, hvor selve boet ligger under ! ), kan man let hælde benzin ned i hvepseboet og sætte ild til.  IGEN – er der et “aber-dabei”.  Et jordhvepsebo har ofte flere adgangsveje.  Så når der kommer noget ned i den ene, så flyver op ad den anden.

5a)

Allergi mod hvepsestik og bistik har en stor procentdel af alle danskere.  Mange ved slet ikke, at de har allergi. Det skyldes, at enten aldrig har fået et hvepsestik tidligere, eller at de fleste tilfælde af hvepseallergi først indtræder, når man er blevet stukket en gang.  Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på et hvepsestik.  De fleste ikke-allergikere vil føle en svien afløst af en kløen.  Men har man allergi, kan det i mange tilfælde være livstruende at få et hvepsestik.  Allergi eller ej.  Hvepsestik i luftvejene er livstruende for alle.  Bliver man stukket af hvepse og føler svimmelhed, bør man hurtigst muligt tage kontakt til alarmcentralen, så man kan få en modgift hurtigst muligt.  Dette gælder i høj grad, hvis man er blevet stukket af stor gedehams, der svarer til et hugormebid.

6a)

Rutine er nøgleordet, når det drejer sig om at fjerne hvepsebo selv.  Har man ikke rutinen er man automatisk mere agtpågivende – især med stor gedehams. Det er normalt altid klogt at være forsigtig her i livet.  Men når man fjerner hvepsebo er det lige omvendt !  Med dette mener vi, at når man først er gået i gang med sit ærinde, så er det fuld fokus uden at se sig tilbage ( i ordets bogstavligste forstand ).  Altså – man fortsætter upåagtet sin kamp, uanset hvad der sker.  Slipper man først “tøjlerne”, så er kampen tabt, og man kan ikke uden videre genoptage den, da hvepsene nu vel beredt på al aktivitet omkring boet !

7a)

Det er næsten kun en selv, der kan svare på, om man tør.  De fleste er fuld af kampgejst, når man iklæder sig alverdens handsker, svejsebriller og halstørklæder  Men når man så nærmer sig boet og kan høre summen omkring ørerne, så er dette “selvtillidsprøve nr. 1 !”.  Dette fører os videre til svar nummer 6a.  Er man først gået i gang – så fuldfører man projektet !

Hvordan fjerner de prof. hvepsebo med gedehams ?

Der er forskel på fisk – det er der også i vores branche.  Mange af vore kollegaer har bidragt og handsker på, inden de går i gang med arbejdet.  Det er umiddelbart en fornuftig idé.

Men hos Chrisal Skadedyrsservice A/S er vi nok lidt mere “jyder” ( men dog fra Danmark ) – grundet vores mangeårige rutine – mener ikke, at det er nødvendigt for at kunne bekæmpe gedehams.  Desuden vil vi jo gerne give vore kunder valuta for pengene. Det tager ikke mange minutter at foretage en bekæmpelse af skovhvepse, så det kan virke lidt overbetalt.  Derfor synes vi også, at vi tør lægge vort bare skind til, at De som kunde kan få lidt fryd for pengene ( og øjnene ), hvis det går galt. Så når De ser vore teknikere i korte ærmer og korte bukser, er altså ikke noget særsyn hos os.

De fleste store gedehams behandler vi med en hvepsepudder…

…som vi blæser direkte ind i hvepseboet.  I løbet af få minutter er boet dødt. Dette er ligegyldigt hvilken gedehams art, der er tale om.  Selv de store gedehams kan finde giften og trække den med ind i boet, hvor dronningens nervesystem lammes og boet med de øvrige gedehams går til i løbet af kort tid. De store gedehamse bygger generelt boet højt i gavlspidser – uanset arter.

Kun arbejderne blandt gedehams vil flyve rundt i et par timer, når boet er bekæmpet…  

Disse overlevende gedehams vil på fredelig vis dø af udmattelse.  Det er sjældent at se, at prof. gedehamse bekæmpelse tager hele boet med sig, når de påtager sig en opgave.  Det er ofte uhensigtsmæssigt, da arbejderhvepsene vil være forvirrede, da de ikke kan finde den fjernede hvepserede.  Dette betyder, at de tilbagevendende gedehams vil flyve rundt alle steder – til stor gene.  Det er ikke hensigtsmæssigt i f.eks. et boligområde, hvor der er børn og husdyr.  Lader man boet sidde, vil arbejderhvepsene udelukkende fokusere på at komme ind i det døde giftfyldte bo, til de som sagt dør af udmattelse.  Er der tale om stor gedehams, skal man dog være påpasselig de første par timer, da der kan ligge halvdøde gedehams på jorden.  Dette af hensyn til hunde og små børn.

Skal man fjerne et bo, når det er bekæmpet ?

Det døde bo kan man lade sidde, da det aldrig vil blive genbeboet.  Hvis man ikke gør noget ved boet, vil dronningen overleve og overvintre til næste år.  Selvom dronningen overlever, vil hun altid bygge et nyt i umiddelbar nærhed af det eksisterende.  Efter endt behandling kan man fjerne hvepseboet efter en dag eller to.  Det er dog uden betydning.

Hvad koster det at få fjernet et Gedehams bo ?

Det er ikke gratis at få fjernet et gedehamsebo.  Man skal påregne en pris på omkring kr. 1.000,- med kørsel og det hele.  Har man flere hvepsebo er der tillægspris for hvert enkelt på omkring kr. 250,- / stk.  Vær obs på at der kommer moms på priserne, hvis man er privatkunde.

Skal man fjerne sine gedehams selv ?  Læs først her…

Med bare et klik, kan De bestille bekæmpelse af hvepsebo her…

Seneste nyheder

Garanti – Altid !

Husk vi giver garanti på skadedyrsbekæmpelse ved bekæmpelse af alle skadedyr som f.eks. væggelus, møl, hvepsebo etc. ( husmår undtaget ). Priser finder De på siderne under hvert enkelt skadedyr – ellers spørg endelig, inden De bestiller !

Ordretelefon

Åben i dag hele landet klokken 08.00-22.00 eller