Rottegift – Giftfri rottebekæmpelse
Rottegift er ikke længere tilladt at anvende forebyggende – hverken mod mus eller rotter.
Man kan være enig eller uenig i den danske rottelov. Men det har været en lang og bumpet vej hertil, hvor mange bekendtgørelser og nye personer i diverse styrelser hver især har sat sat sit præg på udviklingen omkring rottebekæmpelse. Således er dette indlæg også skrevet med en vis selvindsigt, hvad der engang var det rigtige, men i dag kan synes helt forkert. Markant strammere regler og kontrol med rottebekæmpelse betyder at der gennem de senere år er sket en stor omvæltning og meget nytænkning på området. Det har for mange skadedyrsbekæmpere været en svær omstilling, da man tidligere har været uddannet og nærmest opvokset med at løse rotteproblemer via udlægning af gift. Der må dog fortsat anvendes rottegift til bekæmpelse. Men nu hvor erfaringen har vist, at det ikke længere er tvingende nødvendigt, ses det oftere og oftere at man bruger giftfri alternativer.
Bekæmpelse af rotter med rottegift:
I mange år har det været forbudt at købe rottegift for folk uden en autorisation. Det giver rigtig god mening, da ingen ønsker farlig rottegift i de forkerte hænder. Derfor er reglerne helt klare på området: Har man rotter eller observeret dem, skal dette anmeldes direkte til din kommune. Den kommunale rottebekæmper vil ( eller rettere “bør” ) komme hurtigt og iværksætte en effektiv bekæmpelse af rotter. Rottebekæmperen MÅ IKKE UDLEVERE ROTTEGIFT – og skal selv sørge for at opstille evt. fælder. Så med andre ord kan rottegift eller bekæmpelse på intet tidspunkt overlades i hænderne på andre personer, end uddannede folk der er udstyret med en rotteautorisation.
De fleste kommuner udbyder den kommunale rottebekæmpelse til private skadedyrsfirmaer. Det har stort set altid undret, hvordan disse udbud kunne vindes til priser, der i de fleste tilfælde har ligget langt under kostprisen på denne service. Det er en generel vurdering, at der ikke findes mange kommunale udbud, der er profitable for vinderen af udbuddet. Det medfører desværre ofte en forringet service, hvor borgere skal vente på at få hjælp i flere dage, ligesom mindre akutte opgaver tilsidesættes eller udsættes. Skadedyrsfirmaer der foretager rottebekæmpelse for kommunen må ikke tilbyde opgaver, der kræver mérbetaling eller tilbyde forebyggende sikringsordninger udover selve bekæmpelse.
Kommunal rottebekæmpelse
Der kommer dagligt mange henvendelser vedr. rotter fra private borgere, der har er i gang med en bekæmpelse af rotter i boligen. Det er ikke vores politik at tale grimt om andre skadedyrsfirmaer. Men det er en klar stigende tendens, at antallet af henvendelser fra borgere, der er efterladt med fortsatte rotteproblemer indikerer, at man får, hvad man betaler for. Helt specifikt er det bemærkelsesværdigt at henvendelser vedr. halsbåndsmus nærmest er eksploderet. Det er helt åbenlyst, at borgere der kontakter os for hjælp med denne type mus skyldes, at den udsendte kommunale rottebekæmper har forklaret borgeren, at det ikke er rotter – men derimod halsbåndsmus, så er det stort set altid når disse er konstateret i mellemlofter og vægge, der kræver en større og sværere indsats. Efterfølgende udrykning til disse borgere viser da også, at der stort set altid er tale om rotter – og ikke mus eller halsbåndsmus. Ergo virker det mere eller mindre bevidst, at man blot sender problemet videre, alt imens man som borger udsættes for en markant længere behandlingsproces og tiltagende problemer. Det er ikke i orden.
Rottebekæmpelse i København – en speciel case !
Flere kommuner som f.eks. Københavns Kommune har sin helt egen unit. Kaldet Københavns miljøkontrol, der varetager den kommunale rottebekæmpelse. Miljøkontrollen har årligt rigtig mange henvendelser og opgaver, der er logisk i en storby med mange borgere og dermed fødevarerelaterede virksomheder. Københavns kommune er vel en af de dyreste kommuner vurderet ud fra pris pr. bekæmpelse. I dette tilfælde har kommunen med årene dygtigt etableret en velfungerende enhed, der retfærdiggør højere udgifter for borgerne sammenlignet med andre kommuner, hvor prisen pr. bekæmpelse mod rotter er markant lavere. Med udvidet åbningstider samt dygtigt uddannet personel er rottebekæmpelse i Københavns kommune et forbillede for andre kommuner, der vælger udbyder ud fra laveste pris. Altså et opgør mod at man får, hvad man betaler for.
Kommunal rottebekæmpelse ctr. prof. Skadedyrsbekæmpelse
I begyndelsen af 2000 lavede man rottebekendtgørelsen om, således at al rottebekæmpelse skulle foretages af kommunen. Altså, hvis man havde fået rotter, så var det KUN kommunen og INGEN andre, der skulle forestå bekæmpelsen af disse. Den tager vi lige en gang til… Havde man fået rotter i huset, virksomheden eller andre steder, var det kun kommunen man kunne henvende sig til for at få hjælp ! Men hvad nu hvis kommunen var lukket ? De fleste kommuner lukker kl. 15 og i weekender og ferier. Danske rotter holder som bekendt ikke ferie. Det svarer i princippet til, at hvis et vandrør springer, så må man kun bruge kommunens VVS´er ! Denne problemstilling har man i adskillige år som borger i et velfærdssamfund levet med. 10 år senere blev i Miljøstyrelsen så lidt klogere. Loven blev nu rettet til, at hvis kommunen er lukket, så må man gerne entrere med et prof. skadedyrsfirma. Det betyder, at man som skadedyrsfirma skal kende til samtlige kommuners åbningstider, inden man kan påtage sig en opgave for en borger eller virksomhed, der har fået rotter. En anden problemstilling er, at mange kommuner har en reaktionstid fra henvendelse til action på adskillige dage, ja endda uger ! Flere henvendelser viser også adskillige klager over kommunens bekæmpelse af rotter, hvorfor man gerne vil have hjælp fra andre – mere motiverede.
Med nye metoder kan man i dag sagtens entrere med private skadedyrsfirmaer – til en vis grænse. Det er dog fortsat kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for rottebekæmpelsen – og derfor den overordnede myndighed. Også selvom kommunen er lukket, eller der er lang responstid.
Forebyggende rottebekæmpelse – ny rottelov.
Den seneste bekendtgørelse og dermed rottelov har bevirket, at mange virksomheder og skadedyrsfirmaer blev udfordret over natten. Tidligere tiders effektive rottebekæmpelse blev indskrænket til at skulle erstattes af giftfri løsninger. Hensigten og dermed idéen er til at få øje på. Argumenterne måske mere tvivlsomme !? Men grundlæggende er det jo glimrende at man som forgangsland presser skadedyrsbranchen til at tænke alternativt, som vi ser på mange andre områder. Det betød og betyder stadig uhensigtsmæssigheder omkring rotter i fødevarevirksomheder.
( Opdateret 2022 ):
Nu har den giftfri rottebekæmpelse så været lovpligtig i nogle år. Helt som forudsagt i samme indlæg her ( maj 2016 ) var det ikke uden problemer. Spørg bare de forskellige supermarkeder, der i rekordfart har været lukket på stribe pga. rotter. Her er et par eksempler:
- http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/ny-tendens-rotter-lukker-foedevarebutikker
- http://www.jv.dk/artikel/2426597:Esbjerg–Rotter-lukker-biograf–Alt-aflyst-tirsdag-og-onsdag
- http://finans.dk/live/erhverv/ECE9278996/rotter-lukker-supermarkeder-i-usaedvanlig-grad/?ctxref=ext
- https://sn.dk/Lokalavisen-Egedal/Mistanke-om-skadedyr-lukker-Fakta-i-Smoerum/artikel/920346
- https://www.tv2nord.dk/hjoerring/mistanke-om-skadedyr-meny-i-hjoerring-lukker-midlertidigt
- https://fyens.dk/artikel/rotte-bag-baren-lukker-%C3%B8jeblikkeligt-arkaden
- https://jv.dk/artikel/bageri-i-bramdrupdam-lukket-p%C3%A5-grund-af-skadedyr
- https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/46b606eb-06af-434a-a974-898467928138/
Ovenstående taler for sig selv. Historiske mange lukninger hos f.eks. COOP, som de selv udtaler. Forklaringen er indlysende. Strejfende rotter der tidligere blev holdt nede via en forebyggende bekæmpelse med gift, havde nu pludselig langt færre udfordringer. Dette in mente at man udskiftede gift med fælder – både intelligente såvel som almindelige. Også med det forbehold at selvom man tidligere brugte gift forebyggende, var det ikke ensbetydende med at rotter spiste den udlagte gift.
Der findes flere typer rottegift, der er egnede til bekæmpelse af rotter: Ædegifte, drikkegifte og trædegift. Fælles for dem alle er, at de indeholder gift, der virker antikoagulerende. Dvs. at gnaveren dør af indre blødninger i kroppen efter 2-5 dage.
Man har i mange kommuner brugt mange ressourcer på at få skadedyrsfirmaer til at rette ind. Det har efterhånden fået de fleste brodne kar i branchen udvandet eller tvunget dem ind på en ny tankegang – ud fra Miljøstyrelsen retningslinjer.
Vi forudsagde dengang i 2016 at den nye bekendtgørelse omkring rotter ville være forbipasserende og hurtigt rettet tilbage til udgangspunkt i giftløsninger. Vi har i dag været helt forkerte i denne antagelse og arbejder selv med smarte og intelligente forebyggende rottebekæmpelse. Dét der virkede så indlysende dengang, er i dag gjort til skamme. Stadig kan det synes lettere og mere effektivt at udlægge gift til at bekæmpelse, hvis det er gjort med kyndig og faglig baggrund. Således er udgangspunktet fortsat det samme. Gift er kun et værktøj i.f.m. med en effektiv bekæmpelse. Det samme gælder i dag, hvor en rottehund kun er et simpelt værktøj. Den egentlige viden og erfaring er det grundlæggende fundament. Uden denne kan der ikke foretages en effektiv rottebekæmpelse.
( Opdateret og skrevet maj 2016 ):
Ok, så kom det første udspil fra Naturstyrelsen. Nu skal skadedyrsbekæmpere – eller rettere rottebekæmpere på en work shop, hvor man kan blive præsenteret for diverse giftfri løsninger. Umiddelbart siger min erfaring mig, at der ikke er noget nyt under fanerne på denne post. Men men… workshoppen går også ud på, at man kan dele erfaringer med hinanden og Naturstyrelsen ! Tillad mig at omformulere kort… Naturstyrelsen vil gerne vide, hvordan man i fremtiden kan løse det stigende rotteproblem – EFTER man tilsyneladende har fået en rottelov gennemtrumfet. Vi vil naturligvis troppe op og høre, om nogle af vore kollegaer har fundet de vise sten i en ny forebyggende verden uden rottegift, hvilket jeg nok betvivler. Vi skal nok holde Jer opdateret løbende omkring den videre udvikling. Men vores klare holdning og forudsigelse er: Dette her kommer til at ramme landbruget og vores detailhandel hårdt ! Massive rotteproblemer i staldene, hvor rotterne vil dele foder med dyrene. Supermarkeder, hvor rotter vil dele fødevarer med kunderne. Mere om dette længere nede…
( Opdateret og skrevet maj 2016 ):
Hermed en opdatering fra den såkaldte workshop… Well well – forfatteren her er ikke imponeret ! En række foredrag og fortællinger om alt det vi vidste i forvejen omkring rotter, bekæmpelse gift, og hvordan Naturstyrelsen arbejder med rotter contra miljøstyrelsen. Grundlæggende mindede det mest af alt om en messe, hvor nogle firmaer der har specialiseret sig i giftfri rottebekæmpelse præsenterede sine varer. Men ak ! Dette udbud har vi jo set for mange år siden. Intet nyt på hylderne ! Mest bemærkelsesværdigt var nok, at man fra Naturstyrelsen fortalte, at man nu ville gå hjem og forfatte en ny bekendtgørelse omkring giftfri rottebekæmpelse ! Men hov ! Man har nu i et år udbasuneret, at forebyggende permanent giftudlægning ville forbydes medio indeværende år… Men der findes endnu ikke det første bogstav i en bekendtgørelse, der siden skal første, anden etc. etc. behandles i folketinget ! Altså – det er ikke forbudt ved lov at forebygge mod rotter med gift – ENDNU !
Sparsomt beløb…
På den såkaldte workshop, hvor Naturstyrelsen desuden fortalte, at de var tildelt kr. 500.000 (!) til at gennemføre rottefri bekæmpelse i Danmark, blev repræsentanter fra kommuner, skadedyrsbekæmpere og producenter sat sammen i grupper, hvor man skulle komme med forslag til at bekæmpe rotter uden brug af gift. Som forudset… Der fandtes ingen med de vise sten ! Så vi er altså status quo i dette banebrydende projekt, der vil gøre Danmark som foregangsland – med et tildelt “kæmpe”budget på kr. 500.000 ! ( Allerede har man anslået brugt omkring halvdelen på en workshop ) Jøsses…
Vær obs på at ovenstående var skrevet i 2016 – og dermed et udtryk for vores holdning dengang…
Så hvordan skal man forholde sig til en fremtid, hvor man ikke længere kan foretage en forebyggende bekæmpelse med gift mod verdens mest frygtede skadedyr ?
Hvad er en forebyggende sikring mod mus & rotter. De fleste kender disse giftdepoter også kaldet rottekasser, der står omkring virksomheder, supermarkeder, restauranter o.a. steder.
Rotterkasserne indeholder gift, der anvendes forebyggende til at forebygge mod mus og rotter i den bygning, de står omkring. Denne bekæmpelse er yderst vigtig for brugerne af de pågældende bygninger, hvorfor de betaler penge for denne sikring. Sikringen mod rotter og mus gør, at mus og rotter æder af den ilagte gift og dermed forebygge at de kommer ind i bygningen, hvor de kan gøre skade på inventar, æde og inficere levnedsmidler. Virksomheder med fødevarerelaterede produkter er påtvunget denne sikring mod skadedyr. 25 års erfaring viser, at der er spor efter mus el. rotter i 1/5 rottekasser ved kvartalsinspektioner.
Den nye rottelov…
om anvendelse af rottegift forebyggende betyder, at der ikke længere må anvendes gift til forebyggende bekæmpelse, da rovfugle er udsatte for giften, når de æder mus eller rotter. KUN hvis der er konstateret rotter, må der anvendes gift til en aktiv bekæmpelse !? Enhver miljøminister med respekt for sine vælgere vil ikke tøve med at sætte sin underskrift på en sådan bekendtgørelse. Nuvel, som foregangsland er det vores pligt, at vi skal værne om vore grønne værdier og dermed beskytte vor natur. I 2016 var vi særdeles kritiske overfor forslaget, da alternativerne var få. Altså lignede det en operationen der nok skulle lykkes, men patienten ville dø !?
Her nogle år senere er det interessant at trække en streg i sandet…
hvordan det egentlig er gået fra 2016 og frem til i dag. I 2016 var alternativerne få – og indskrænket på nogle få udbydere. Men hurtigt blomstrede der nærmest en industri og konkurrence op på markedet for giftfri rottebekæmpelse, hvilket nok har overrasket mange. Det har nu også betydet, at stort set alle steder er rottegift stort set udfaset og erstattet med alternativer. Selvom eksempelvis en udlægning af trædegift er det langt mest effektive våben mod rotter, så skeler markedet nu i stedet til at løse rotteproblemer alternativt. Selvom det tager længere tid og kræver mere, så har det vist sig at forbrugerne er med på tankegangen og betaler mere for at bakke op omkring udviklingen.
Dog et lille “aber-dabei” sat på spidsen: Der er p.t. min. 500.000 rottekasser opstillet i Danmark. Det betyder, at der vil gå op imod 100.000 alarmer i smart-fælder, hvis alle depoter erstattes med SMS-alarmer ! Altså op imod 100.000 ekstra kørsler. Det vil påføre forbrugerne massive ekstraudgifter. Men hvad vil det ikke belaste miljøet mht. Co2 udledning ? Heldigvis udvikles der intensivt på området, der kan reducere “blinde” alarmer.
Bekæmpelse af rotter – uden brug af rottegift
Med den nye lov i hånden, er der lagt op til mindre giftforbrug. Derfor er logisk at tænke i alternative baner.
Der findes en lang række alternativer til gift. Men også her findes der regler ! Nu er det ikke længere rovfuglene, der skal tages hensyn til – men selve skadedyret, der skal bekæmpes !? Altså – rotten.. Man skal sørge for, at det får en værdig død ! Det er ikke en vittighed. Men i dette land har verdens mest jagede dyr gennem de seneste 500 år – og det mest forhadte og skadelige dyr, der har spredt død og ødelæggelse sine rettigheder 🙂 ! Nuvel, lad os kigge lidt på alternativerne til gift.
Smækfælder:
Dette er en genial opfindelse, der har været anvendt i flere hundrede år – og virker ! De behøver ingen nærmere forklaring og anvisning. Dog er der mange, der ikke ved, at hvis en rotte forsøger at tage lokkemaden i fælden – og fælden smækker. Så vil den ALDRIG mere nærme sig en fælde, uanset om den er ved at dø af sult. Desuden vil en rotte sjældent nærme sig en smækfælde den første dag eller to, efter at den/de er opstillet. Det betyder, at den kan forårsage en del ødelæggelse og smitte på denne tid. Det sender os fluks videre til andre alternativer.
Limplader:
I mange år har der været anvendt limplader til indfangning af rotter – og bliver det fortsat hos mange af vore europæiske naboer. Man lægger lokkemad på en limplade med kraftig lim. Rotten behøver ikke engang at æde eller røre lokkemaden, men blot træde på pladen og den er fanget. Rotten vil herefter forsøge at kæmpe sig fri – og dør af udmattelse efter nogle timer. Det er særdeles effektivt, miljørigtigt og hurtigt. MEN MEN MEN – som et af de eneste lande i verden er de forbudt at anvende i Danmark pga. dyrevelfærd. Bødestraffen er op til kr. 5.000,- eller 14 dages hæfte ! Vi kender proceduren, da vores firma blev sigtet for denne overtrædelse i 2014. Uden at gå for meget i detaljer omkring sagens detaljer, så stod det hurtigt klart, at rotters dyrevelfærd ikke har rettens fulde sympati, da det jo nærmest er umuligt at dømme ud fra smerte, når hensigten med lovhjemmel er at slå ihjel. Specielt ikke når de forskellige problemstillinger omkring denne lov skal vægtes. F.eks. kan et løst hængende stykke på tape på en papkasse eller en limplade til insektfanger i teorien anses for at være en klisterfælde for mus / rotter. Men lov er lov – og ret skal være ret. Således følger vi loven og retningslinjerne til punkt og prikke.
Rottefælde – trådnet:
Vi har aldrig selv anvendt denne type, da vi ikke finder den hverken effektiv eller hensigtsmæssig. Denne type fælde er nok mest velegnet til dem, der ønsker at fange rotten levende pga. dyrevelfærd. Men som med mange andre typer fælder, så er det svært at lokke rotter ud af deres faste mønstre.
Kloakspyd til rotter i kloaker ( kloakfælder ):
Denne metode er vel nok den mest revolutionerende indenfor de seneste par år – og kommunerne elsker dem. Helt med rette. De er smarte, da de effektive, uden gift og kan bekæmpe et stort antal rotter på ingen tid, uden at det kræver det store tidsforbrug. Men de løser desværre ikke problemer med rotter. Rotter hører til i kloaker og har altid gjort det. Hvis kloaknettet var intakt, ville rotterne dernede heller ikke forårsage problemer. Problemer med rotter er dem, der findes på jorden, når de søger ind efter ly og føde ( kaldet strejfere ). Men for hver rotte der bliver bekæmpet i kloaknettet – en mindre der potentielt kan forårsage problemer. Jo flere af disse anordninger des færre rotter. Sort / hvidt – hver eneste bekæmpet rotte, des færre unger.
Statistikken siger dog følgende: Kloakfælder til rotter har været anvendt i mere end 5 år nu. Anmeldelser fra borgere er stødt stigende hvert år, såh statistikken viser altså, at det ikke er løsningen på rotteproblemer.
Strømfælder til rotter:
Effektiv metode til at fange rotter uden gift. Rotten går ind i fælden, hvor den træder på en plade, der giver musen eller rotten et dødeligt stød via batterier. Vi har selv anvendt den flere gange. Med lidt blandet succes. Det er desværre ikke altid let at få rotten til at gå ind i fælden, ligesom de kan være svære at lokke i andre typer fælder.
Rottehunde:
Ingen tvivl om effekten af rottehunde. De bedst trænede rottehunde giver et effektivt resultat, hvor de har adgang til at opspore og dermed komme til rotterne. Forebyggende er de ligeledes et fint værktøj, hvor de kan finde evt. rottereder eller spor af rotter. Men rottehundens lugtesans og koncentration forsvinder indenfor en time – og er dermed begrænset. Herefter er det hundeførerens erfaring og kunnen, der skal sikre en effektiv bekæmpelse. Men at de er “løsningen“, hvis en butik får rotter ind er bestemt ikke altid garanti for et hurtigt resultat. Rygtet vil vide, at der i Kvickly Skanderborg var lukket i knap en uge, selvom 3 rottehunde var på sagen – Rotter i supermarked.
Diverse metoder – gør det selv: